Women’s Group

Kvindegrupper har længe i Kenya været anset som en vigtig mulighed for at give kenyanske kvinder handlemuligheder, empowerment og økonomisk uafhængighed. Derfor har FDN i samarbejde med Susan Rasare startet en kvindegruppe, som består af 8 kvinder og er lokaliseret i lokalområdet omkring Onego Primary School, hvor FDN administrerer projekt Sanitary Towels. En af hovedopgaverne for kvindegruppen er at sy sanitary towels, som FDN så køber af kvindegruppen.

Derudover har kvindegruppen mulighed for at sy skoleuniformer eller lign., som de kan sælge til skoler eller på markeder og dermed få en indtjening. FDN har hjulpet kvindegruppen i gang ved at donere symaskiner og stofmaterialer samt sikret at kvinderne har et “arbejdsrum” på Onego Primary School, hvor de kan være, holde møder samt arbejde/sy.

En væsentlig fordel for kvinderne i en kvindegruppe er, at de hver især har mulighed for at tage et lån i kvindegruppen, og dermed mulighed for at få økonomisk støtte uden at være afhængig af en mand. Det er nemlig fx ikke lovligt for en kvinde i Kenya at optage banklån. Derfor er FDN stolte af at være med til at give disse otte kvinder muligheden for at være mere økonomisk uafhængige af behovet for en mand.

Fortjenesten for at det har kunne lade sig gøre at starte denne kvindegruppe tilfalder helt og holdent Testrup Højskole, der i 2017 donerede 35.000 kr til foreningen. Vi er dybt taknemmelige for denne store og flotte donation og, at Testrup Højskole har set værdien i foreningen og dens arbejde.